DANNELSE I EN ÆNDRET MEDIE-VIRKELGHED
- HVAD ER KUNSTENS
OG KULTURENS ROLLE?

INSPIRATIONSKATALOG

NYE TEKNOLOGIER PÅ DAGSORDENEN

• Kultursektoren har et stort potentiale i at tage stilling til den Silicon Valley drevede teknologiske udvikling, og bruge kunstens rum til at tage en kritisk og etisk debat om, hvor vi ønsker at teknologien skal bevæge sig hen – og hvad den gør ved os. Google er verdensmester i kulturdemokrati – bare uden kultur og demokrati, siger den franske filosof Babara Cassin. Kunsten og kulturen kan præsentere vigtige alternativer med kritiske og undersøgende vinkler end dem, der er kommercielt båret frem. Vi bør i langt højere grad turde tage livtag med den teknologiske dagsorden og præsentere visioner for, hvilken retning vi ønsker vores teknologiske fremtider skal udvikle sig i. Hvis ikke kunsten og kulturen skal pege på kritiske og visionære veje for vores teknologiske virkelighed, hvem skal så? Hvordan sikrer vi et ansvarligt outreach for kulturinstitutioner fremadrettet?
  

• Udviklingen af nye teknologier er stort set fraværende på størstedelen af landets kulturinstitutioner, hvor den ligeledes sjældent er del af indholdet og ofte kun del af en (sparsom) formidling. Der er et ubrugt potentiale i, hvordan kunsten og kulturen kan udnytte såvel som være medskaber af nye teknologier, der har andre formål. Faktum er, at der er en skævvridning inden for den teknologiske udvikling, hvor det er meget få, der udvikler og påvirker den teknologi, der præger vores liv. Hvorfor egentlig? Teknologierne former vores samtid og kommer til at spille en afgørende rolle i vores fremtid, så hvorfor interesserer vi os så lidt for, hvordan teknologierne virker og hvad de forandrer? Vi ser os selv som kulturbærende, demokratiske institutioner, så hvorfor interesserer vi os ikke for kulturen og demokratiet i den teknologi, som vi alle sammen bruger? Hvordan kan støtteordninger og fondsmidler være med til at understøtte denne udvikling, og skabe større incitament til at implementere nye teknologier? Mediestøtten er et eksempel på, hvor forældede formater og gamle logikker har gjort det svært for nye medier at skabe innovation. Hvordan sikrer vi bedre vilkår for innovation indenfor nye teknologier og platforme?

   

• Digitale platforme giver rum for nye publikumsoplevelser og har potentiale til at gøre kunsten tilgængelig for mange flere. I kunst- og kulturverdenen tænkes der fortsat meget todimensionelt – enten i fysiske eller digitale oplevelser, men vi ser ind i en nær fremtid, hvor de to i langt højere grad smelter sammen. Vi ser det allerede indenfor gaming, men det vil i højere grad blive en del af vores hverdag i form af et såkaldt metavers, hvis man ser på udviklingen de næste 5 år. Kunsten og kulturen kan være mere undersøgende og afprøvende i forhold til nye hybride formater og deltage i at sætte dagsordenen for feltet – og ikke blot vente på, at andre brancher viser vejen. Men vi har brug for kompetencer udefra til at forløse potentialet, og her vil samarbejde med andre brancher bliver afgørende.

BEHOV FOR TVÆRFAGLIGHED OG PARTNERSKABER

• Kuratorer, programudviklere og kunstnere er – som mange andre – ofte fremmedgjorte over for teknologiens kompleksitet. Der er mere end nogensinde før behov for tværfaglige samarbejder med forskere, tech-eksperter og data scientists, som kan hjælpe med at løfte den teknologiske dagsorden ind i kunstens rum og skabe nye koblinger mellem kunst, teknologi og samfundet. Dette kan f.eks. være i form af nye udstillings- og udviklingsformater, men også være brugen af medier til nye typer formidling til at nå ud til borgerne. Kulturinstitutionerne har et ansvar for at nedbryde siloer og invitere nye samarbejdspartnere ind i det kuratoriske rum og bruge udstillingen, debatarrangementer og andre kulturelle formater, til at skabe synlighed om kunsten og kulturens rolle i forhold til teknologien og det nye medielandskab.

• Hvis kunsten skal sætte dagsordenen og tage ejerskab over teknologien, så har vi brug for kunstnere og formidlere, der bryder grænser og bevæger sig i begge verdener. Der er behov for undervisning på tværs af fagligheder på de videregående uddannelser, så vi sikrer et gensidigt kendskab til grundlæggende metoder og teknikker, og får udviklet netværk på tværs af discipliner. Ligeledes er der behov for, at vi uddanner os selv og vores børn til at forstå, hvilke mekanismer, der er på spil. Samtidig kunne en udvikling af de økonomiske virkemidler ved diverse private og offentlige fonde have stor effekt på udviklingen af området. Tværdiscipliner falder desværre ofte gennem traditionelle støttesystemer, hvor man ofte har fokus på mere traditionelle værkbegreber. Der er brug for platforme, uddannelser og puljer, der støtter op omkring udvikling og innovation i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

• Det er et kæmpe potentiale i at skabe flere partnerskaber mellem kunst og erhverv. Virksomheder og brancher, der arbejder med teknologi, bør i højere grad inddrages i dialogen, så vi kan sikre, at de får indblik i, at kunsten kan bidrage med nye vinkler på teknologien og deltage i processen med både at udvikle nye idéer samt gøre teknologien mere tilgængelig for brugerne. Gennem historien er der flere eksempler på, at kunstnere og virksomheder har samarbejdet om udvikling af teknologiske nybrud. Det kunne være interessant at anvende den viden til at iværksætte et dansk program for samarbejde på tværs af brancher med fokus på gensidig innovation og udvikling, så denne innovation ikke udelukkende foregår med støtte fra internationale tech-giganter.

SOCIAL OG KULTUREL DANNELSE

• En af konsekvenserne, der er fulgt i kølvandet på netværksteknologier og forretningsmodeller baseret på Big Data og anbefalelsesalgoritmer, har desværre vist sig at være en stigende polarisering, dalende tillid til traditionelle institutioner og en massiv mængde misinformation, som efterhånden er blevet et grundvilkår i den globale offentlige debat. Ekstreme ytringer har vist sig at vinde i den digitale opmærksomheds-industri, og senest har en whistleblower fra Facebook vist, at deres algoritmer favoriserer hadefuldt indhold, og er skadeligt for brugernes selvværd. Så hvordan kan kultursektoren navigere i de sociale medier og digitale platforme fremover? Hvordan sikrer vi sammenhængskraften i samfundet, og understøtter den kulturelle dannelse af borgerne? Kunsten har et ansvar, nu hvor det er blevet tid til at tage de vigtige samtaler – også selvom det ødelægger ’den gode stemning’? Kultursektoren kan spille afgørende rolle, hvor kunstens rum kan danne ramme om nogle af de vigtigste samtaler i vores samfund, hvor vi møder andre perspektiver end vores egne. Måske bør vi forvalte det rum med meget mere mod?

• Vi lever i en tid, hvor vi på mange måder er stavnsbundne til de sociale medier, og den globale offentlighed er bygget på algoritmer bygget af en række tech-giganter fra Silicon Valley med opmærksomhedsøkonomien - og ikke menneskets dannelse – for øje. Dette gælder også de censur-algoritmer, der bestemmer indholdet i det, som vi kan dele med hinanden. Det skaber et demokratisk problem, fordi algoritmerne ikke tager hensyn til kulturel mangfoldighed og diversitet, men reproducerer blinde vinkler og gør de digitale rum snævre. Som modvægt er der et stort potentiale i, at kulturinstitutioner, medier og andre stærke formidlingsplatforme sætter sig ind i repræsentations- og diversitetsudfordringen, og gør langt mere for at udvikle indhold og formidling, der sikrer en bred repræsentation af kunstnere, stemmer og de blinde vinkler. Måske kan kunsten og kulturen ligefrem være med til at finde alternativer til tech-giganternes tilbud? Der findes f.eks. ikke en ’public service algoritme’ i den nye medievirkelighed, som understøtter værdier som demokrati og dannelse - og det kunne være et sted, hvor kultursektoren kan sætte en dagsorden. Der er brug for incitament for at gøre dette og sikre, at de forskellige aktører har det med i deres strategi. Regulering og lovgivning af algoritmer og teknologi fra internationale tech-giganter kan være med til dette, så længe det ikke hæmmer for innovation og kreativiteten i nye initiativer.