kan kunsten mere end vi giver den lov til?

INSPIRATIONSKATALOG

Samfundets fremdrift

• Mens verden brænder, skaber kulturen og kunsten fællesskaber, samtale, livskvalitet, samarbejde, kreative erhverv og stærke platforme for dannelse. Men kunsten bliver at vove sig ud af traditionelle traditioner og institutioner, og at være til stede i alle lag i samfundet og til gavn for mange. For mange skal til, hvis vi skal bryste os af at være en platform for demokratisk dannelse. Snarere end diskussionen om instrumentalisering, så handler det om udvikling i brugen og anerkendelse af kunsten og kulturen, nye oplevelser, kuratering med fremtiden for øje, og formidling til den bredere befolkning.

• Kunsten og kulturen er et af de få steder, hvor vi som mennesker er åbne for nytænkning og rent faktisk har en forventning om at blive påvirket. Det er her, at vi bliver trukket ud af vante tankemønstre. Hele verden rykker sig - det skal kulturbranchen også. Vi skal gerne være på forkant, så vi ikke kun beriger vores publikum med samtiden og historien, men også peger fremad, for vi skal steder hen, som vi aldrig har været før. Vi har brug for vidt forskellige ideer, visioner og koncepter for, hvordan fremtiden kan se ud. Vi har brug for rum til at tænke nyt, så vi bedre kan forestille os, hvordan samfundet, politik, uddannelse og velfærd kan se ud bare to generationer frem. Det kan kunsten skabe billeder på. Den kan styrke vores fremtidsforståelse. Fremtidsbilleder bør være en integreret del af ethvert kulturprogram, der ønsker at stimulere reflekterende og handlekraftige borgere, hvor ideen om fremtiden ikke er noget, som man får overleveret af andre, man er med til at skabe selv.

ET SOCIALT SAMFUNDSANSVAR

• Kunsten og kulturen har et stort potentiale, når det handler om at løfte et socialt samfundsansvar og række ud til udsatte borgere eller mennesker med ondt i livet. Forskningen peger blandt andet på, at mennesker med stress og depression kan hjælpes tilbage arbejdsmarkedet gennem litteratur og kunstforløb – ligesom en lang række projekter dokumenterer gode erfaringer med at bringe sårbare unge ind i meningsfulde fællesskaber gennem kunsten og kulturen. På trods af de mange gode resultater og evidens på området, blandt andet i WHO’s omfattende rapport fra 2019, er området stadig i høj grad drevet og finansieret af kulturområdet. Det sætter en begrænsning for udviklingen på området, og vi opfordrer til at der tages politisk ejerskab på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Kunsten og kulturen skal anerkendes på forskningsbaseret vis, og integreres i velfærdsstatens maskinrum.

• Kulturinstitutionernes forskellige sociale samfundsinitiativer har ofte karakter af afgrænsede projekter med korte bevillingsperioder. Skal kulturinstitutionerne for alvor gøre en forskel, så skal indsatserne helt ind i strategi- og visionsarbejdet og blive en naturlig del af driften. Det handler selvfølgelig om prioritet, men det handler også om de kulturpolitiske rammer, og hvad vi som samfund forpligter vores kulturinstitutioner på. På baggrund af Arts Council Englands 2020 plan "Great Art and Culture for everyone", som blev udgivet i 2013, beslutter London, at alle kulturinstitutioner, som modtager mere end 1 mil. pund i offentlig støtte, forpligtes til at involvere sig i lokale og sociale løft. For at lette deres arbejde involverer de organisationen A New Direction til at vejlede institutionerne i hvilken indsats, som passer til netop deres institution og beliggenhed. Det udmøntede sig i alt fra Tangocafe i dagtimer for ensomme til beskæftigelsesindsatser. I Danmark skal vi være visionære. Vi skal nedbryde silotænkning mellem kultur, beskæftigelse og sociale indsatser og etablere nye puljer til tværsektionelt samarbejde. Private fonde har fået øjnene op for potentialet, men vi skal have kommunerne og ministerierne med.

  
  

Grøn forandring  

• Vi står i en tid, hvor det bliver afgørende at finde helt konkrete nye løsninger på, hvordan vi skal leve og bo i fremtiden. I 2020 lancerede Formand for Europa Kommissionen, Ursula von der Leyen, projektet New European Bauhaus med det ønske at sætte gang i en europæisk renoveringsbølge, og gøre EU førende inden for den cirkulære økonomi. Von der Leyen understreger, at bevægelse ikke kun er et miljø- eller økonomiprojekt, men et kulturprojekt for Europa, der handler om at designe fremtiden i krydsfeltet mellem kunst, kultur, social inklusion, videnskab og teknologi. Lad os på alle niveauer i vores samfundsudvikling blive inspireret af det projekt og tænke kunsten ind, når vi skal finde nye løsninger på morgendagens udfordringer.

• Kulturen og kunsten har et kæmpe potentiale til at skabe opmærksomhed omkring klimakrisen og gøre den konkret for det enkelte menneske. Kunsten kan omforme tale og analyser til følelser og stærke fortællinger, der knytter os til naturen og motiverer til handling. Der er de kommende år et stort folkeoplysende potentiale i nye formidlingsprojekter mellem forskningsinstitutioner og kulturbranchen – mellem viden og kunst. Der er netop behov for det brede folkelige engagement, når debatten om en bæredygtig fremtid kræver politiske prioritet og kommer til at gøre ondt. Vi skal bruge kunsten til at fremmane de gode utopier, som vi kan stræbe efter.

• Kunst- og kulturbranchen skal være en del af løsningen. Det er ikke længere nok at fortælle om problemerne. Det starter med en bevidsthed om eget klimaaftryk, en forståelse for, at det kræver ændringer i måden kunsten bliver produceret på, og en ambition om at gøre noget ved det. Men for at kunne handle på et klimaaftryk, så er der brug for at kunne måle og monitorere fx belastning fra materialer, strøm og transport. I England har interesseorganisationen ”Julie's Bicycle” udviklet monitoreringsværktøjet "Creative Green Tools", der bliver brugt af mere end 5.000 kunst- og kulturorganisationer verden over. Som det er i dag, så har vi ikke et nationalt monitoreringsværktøj, der kan hjælpe omstillingen på vej, og ingen nationale krav til fx kulturinstitutioner om at skulle måle og nedbringe deres klimaaftryk. Statens Kunstfond har fx ikke lovhjemmel til at kræve, at deres ansøgere måler deres klimaaftryk. I England skal alle, der søger midler hos Arts Council England imidlertid måle deres. Skal kunst- og kulturbranchen for alvor rykke på klimadagsordenen de kommende år, så er en national strategi på bæredygtighedsområdet nødvendig at få sat på dagsordenen.

NEDBRYD MAGTHIERAKIER OG INVITER NYE STEMMER

• Vær selvkritisk, når programmet for de næste år skal planlægges. Er det gamle vaner og egne præferencer, der styrer programudviklingen? Hvor er visionerne? Hvem gør du det for? Hvor vil du gøre en forskel? Måske er det tid til at gå aktivistisk til værks og skabe forandring ved at invitere nye stemmer ind i programlægningen.

• Kuratorer og programlæggere har stor magt til at holde stemmer ude og inde. Det kan skabe blinde vinkler, når de få skal skabe historier for de mange. I et større perspektiv kan det forstærke misrepræsentation i kunst- og kulturlivet, og understøtte et lukket kredsløb, hvor nye målgrupper ikke bliver engageret.

• Nye strategier for involvering gør os relevante for nye mennesker, fordi vi kommer til at skabe programmer med nye fortællinger end dem, vi ellers ville have valgt.

• Gå kritisk til værks, giv plads, inkluder, ræk ud til andre stemmer, og inviter nye perspektiver ind i kuratering, programplanlægninger og beslutningsprocesser.