HVORDAN INDFRIER VI VORES POTENTIALE IGENNEM BRUG AF DATA?


Kulturmødets Symposium 2021 satte behovet for bedre forståelse og anvendelse af data til diskussion. Det sidste år har forslaget om et Kulturens Analyseinstitut fyldt meget i det danske kulturliv. Et af argumenterne er, at kulturen skal stå med stærke argumenter overfor et politisk system. På symposiet vendte vi blikket mod kulturinstitutionerne selv. Hvilken viden er der brug for, hvis data og analyser skal skabe publikums- og forretningsudvikling? Præmissen var en fremtidsdiskussion – hvad er potentialet og vejen frem til at forløse det?

DE KULTURINSTITUTIONER, DER MODTAGER EN ELLER ANDEN FORM FOR TILSKUD, ER NOK DEN BRANCHE I DANMARK, som HAR DEN DÅRLIGSTE BRUG AF DATA.

DET ER NÆRMEST NON-EXISTENT.

Ronnie Hansen
Kommerciel direktør, DBU

oplæg

Diskussionen om data kickstartede med to oplæg. Vi havde inviteret kommerciel direktør fra DBU, Ronnie Hansen, og CEO fra C the Culture, Christina Østerby, til at fortælle om, hvordan de hver især bruger data til at skabe publikums- og forretningsudvikling. Ronnie Hansen har bl.a. en baggrund som kommerciel chef for spillestederne VEGA og Pumpehuset, og som direktør for sport, underholdning og kultur i PR-bureauet Geelmuyden Kiese. Christina Østerby kommer med en baggrund som chef for Planlægning, Salg og Strategisk analyse på Det Kongelige Teater, og direktør for Gyldendals Bogklubber.

DERFOR SKAL DU KENDE DINE MÅLGRUPPER

Du skal bruge data til at finde ud af, hvor du kan blive bedre - ikke til at bekræfte dig i, at det du gør er rigtigt. Hør Ronnie Hansen fortælle om, hvordan arbejdet med data nærmest skal gøre ondt.

DET HANDLER OM PRIORITET

Hvis du prioriterer og forankrer brug af data i din organisation, bliver du meget klogere på dit publikum. Hør Christina Østerby fortælle om, hvordan du kan omsætte data til handling.

3 TING DU KAN GØRE

Lær dig sproget omkring data. Hvis du skal bruge data-værktøjskassen,
er det vigtigt at du forstår centrale begreber, og at data ikke er teknologi,
men dit publikums adfærd, interesser og følelser.

Skab overblik over din organisations behov og kompetencer. Strategisk brug af data giver mulighed for at øge indtjeningen,
men også for at tilpasse dit kunstneriske program. Det kræver, at data er forankret i hele organisationen,
og at du prioriterer ressourcerne til arbejdet. 

Bliv dygtigere sammen med andre. Samarbejdsrelationer inden for din kunstart,
på tværs af brancher samt med kommercielle virksomheder, kan højne kompetencerne
og betyde, at I kommer hurtigere fremad.

INSPIRATIONSKATALOG

Symposiet samlede 80 kulturaktører, kunstnere, forskere og kreative virksomheder for at diskutere potentialet, udfordringen og fremtiden for arbejdet med data i det danske kulturliv. Der var bred enighed om, at der er et stort potentiale i en strategisk brug af data til publikums- og forretningsudvikling, men at kulturinstitutionerne ikke er der i dag.

Det går igen, at mange kulturinstitutioners indsamling og bearbejdning af data er overfladisk, og at der på institutionerne mangler viden og kompetencer til at omsætte data til konkret handling og kommerciel indtjening. Så hvordan kommer vi videre?

Nedenfor råd, erfaringer og anbefalinger fra Symposiet 2021.

03.jpg

Prioritet & kompetencer

  • Data skal prioriteres strategisk. Der skal skabes en fælles forståelse for det kreative og forretningsmæssige potentiale på tværs i organisationen. Data skal på dagsorden, så alle forstår og værdsætter værdien. Opgaven er at gøre data til en naturlig del af institutionens arbejde. Det kræver prioritet, kompetencer og organisering.

  • Kulturinstitutionernes in-house kompetencer skal oprustes, så dataarbejdet ikke udliciteres til eksterne bureauer. Der er brug for interne kompetencer, der kan oversætte data til konkret handling og indhold i det kunstneriske arbejde. Det kræver opkvalificering af både medarbejdere og ledelsen, så der er ejerskab i hele organisationen. Vi skal undgå skel mellem den kunstneriske virksomhed og dem, der sidder med ansvaret fra data.

     

  • Det kan være svært og uoverskueligt at komme i gang. Særligt for mindre kulturinstitutioner uden mange ressourcer. Der er et spændende potentiale i nye partnerskaber mellem kulturinstitutioner og kommercielle virksomheder, når det handler om hjælp til at udarbejde datastrategier og se potentialet i, hvad data kan skabe af værdi for den enkelte organisation. Det kan være en idé at få skabt et tilgængeligt start-kit med gode, enkle og eksekverbare metoder. Det behøver ikke være så svært.

 

 Kend dit publikum

  • Overvind datafrygten. Der er ikke en modsætning mellem det kunstneriske frirum og brugen af data som publikums- og forretningsudvikling. Data handler ikke om at give publikum mere af det, de allerede efterspørger, men om at forstå adfærd, interesser og følelser hos publikum. Den viden kan bruges kreativt i program- og repertoireplanlægningen, og være med til at sælge flere billetter.

  • Data giver indsigt i forskellige publikumsgrupper. Brug den viden til at skabe bedre kommunikation til dit publikum. Hvorfor fx udsende ét nyhedsbrev med samme besked til alle? Hvorfor ikke skabe appellerende budskaber, der matcher de forskellige målgrupper? En skræddersyet kommunikations-strategi kræver flere ressourcer og mod til at tænke nyt. Det stiller spørgsmålstegn ved gamle darlings. Hvorfor bruge mængder af ressourcer på trykte programmer, hvis din digitale kommunikationsstrategi ikke formår at ramme rent.

  • Vi skal ikke kun prædike for de allerede omvendte. Analyser og data kan fortælle os, hvilke mennesker, vi ikke formår at engagere, og giver os muligheden for at agere. Den viden kan hjælpe med at gøre kunsten relevant for endnu flere.


Kulturpolitisk værdi & relevans

  • Data kan bruges kommercielt til fx billetsalg, men data kan også skærpe kulturinstitutioners identitet og fortællinger i forhold til bevilligende myndigheder og give politisk legitimitet. Data kan være med til at understøtte og kommunikere kulturinstitutioners værdi overfor eksterne interessenter. Vi skal vide, hvornår vi bruger hvilken data og til hvilket formål.

  • Data kan hjælpe kulturinstitutioner med at forstå deres relevans for publikum. Vi har alle sammen en forestilling om, at vi har en helt særlig betydning – men stemmer vores selvopfattelse overens med den betydning, andre tillægger os? Data kan være med til at gøre os klogere på os selv, og skabe forbindelse med omverden.

  • Vi skal ærligt spørge os selv, hvad vi ønsker at bruge data til – udvikling eller selvbekræftelse? Hvis arbejdet med data for alvor skal skabe udvikling, skal vi søge selvkritisk viden. Hvor gør vi det ikke godt nok? Hvilke målgrupper har vi ikke fat i? Hvorfor kommer nogle gæster aldrig tilbage? Vi dokumenterer ofte på de ting, der bekræfter os selv og vores interessenter i, at vi gør det godt. Men data skal gøre ondt og skabe fundament for udvikling i vores egne institutioner.

  • Vi ønsker et kompetenceløft på tværs af kulturlivet, for at udvikle vores institutioner og foreningers arbejde med datadrevet publikumsudvikling. Organisationer som Applaus har på succesfuld vis bidraget til at udvikle scenekunstbranchen, og udvides nu til flere dele af kulturlivet. Initiativer, som har direkte ejerskab i kulturlivet, kan bidrage til øget fokus på publikumsudvikling i de danske kunst- og kulturinstitutioner, så vi når ud til et større, bredere og mere mangfoldigt publikum i hele landet gennem anvendt data, viden og konkret publikumsfokuseret udvikling.

videndeling

  • Der er brug for videndeling, fællesskab, dialog og generøsitet på tværs af kulturlivet, når det gælder arbejdet med data. Vi skal væk fra frygten for, at man afgiver guldkorn og forretningshemmeligheder, og se værdien i at dele erfaring på tværs. Det skal vi, fordi det er vores eneste chance for at tage kampen op mod konkurrencen fra internationale spillere, som fx Netflix, der arbejder professionelt med data, og har ressourcer, som det danske kulturliv ikke kan hamle op med.

  • Partnerskaber mellem kulturinstitutioner, brancheorganisationer og andre aktører kan skabe merværdi for alle. Fx kan et museum, et teater og en festival gå sammen om finansiering af software, ansættelse af data-kompetencer og deling af publikumsanalyser, der kan skabe forretningsudvikling for alle partnere. Denne type partnerskaber giver også mindre kulturinstitutioner mulighed for at arbejde strategisk og systematisk med data.

  • Nye partnerskaber mellem kulturinstitutioner og kommercielle virksomheder med solid dataekspertise kan skabe værdifuld indsigt for kulturlivet, samtidig med at det kan højne kompetencerne i vores institutioner. Hvis man som kulturinstitution har data om egen målgruppe og rækkevidde, en strategi for dataindsamling, og kan opstille målbare succeskriterier, vil man være en attraktiv spiller for partnere - f.eks. i erhvervslivet. Kulturen er stærk på det kvalitative. Hvis man kan tilføre et strategisk blik for anvendelse af data, dækker man også kvantitative aspekter af et strategisk partnerskab.

  • Data kan måle, tælle og monitorere. Men hvad med alt det, der ikke kan måles? Filosofi, erindring, drømme, deja vú og følelsen af at høre til. Det er svært at måle på, men det kan være med til at fortælle noget om kunstens og kulturens betydning for os som mennesker og som samfund. Det kan være demente, der i kunstens rum danner minder på ny. Eksemplerne er mange. Vi skal dele de betydningsfulde historier på tværs af branchen. En open source platform er en spændende tanke.


ADGANG TIL DATA

  • Vi skal sikre adgang til egen data, når vi bruger eksterne billettjenester eller andet software. Vi opfordrer til at man vælger sine leverandører bevidst ud fra hvem, der kan hjælpe med dataudvikling og håndtering af data, for at sikre bedre forståelse for og effekt af arbejdet med data i kulturinstitutionerne.

  • Vi ønsker at skabe et miljø, hvor der arbejdes med udvikling af open source-redskaber, målrettet kulturinstitutionerne fx á la lasoX, hvor man kan udvikle APIer på offentlige data. Formålet med dette er, at stille tidssvarende systemer til rådighed til en overkommelig pris samt sikre større brug af data i institutionerne.

  • Vi ønsker fælles benchmarking på tværs af kulturbranchen og bedre viden om eksisterende nationale værktøjer, som fx Kulturvaneundersøgelsen, for at sikre tilgængeligheden og udbredelsen af viden om branchen, samt politisk indsigt i befolkningens kulturforbrug. Vi foreslår derfor at store institutioner, herunder Kulturstyrelsen, behandler og frigiver indsamlet data. Samtidig opfordrer vi til øget samarbejde med forskningsinstitutioner og uddannelser, for at få et uvildigt blik på kulturen selv, og blive bedre til at bruge data i udvikling.

  • Vi ønsker at samarbejde med kommercielle virksomheder om at udvikle The Nordic Way algoritmen. For at skabe et alternativ til Silicon Valley og Kinas måde at udvikle på, ønsker vi at tage vores nordiske værdisæt med ind i udviklingen. Vi tror på at vores etiske kompas og forståelse af, hvordan vi benytter data ansvarligt, kan skabe en eksportvare og et nyt narrativ.

06.jpg

SE DELTAGERNES REFLEKTIONER
OG ERFARINGER OM DATA