krav og vilkår

Alle events skal behandles og godkendes af Kulturmødet. Kulturmødet forbeholder sig ret til at ændre i indsendt materiale til programmet.

Events skal i udgangspunkt være gratis og åbne for alle.

For alle arrangører gælder:

  • Opsætning af plakater, skilte, beachflag, bannere, vejklæb/-bemaling el.lign. må ikke ske uden tilladelse fra Kulturmødet

  • Som arrangør skal man rydde grundigt op efter sig. Læs mere under logistik for håndtering og sortering af affald

  • Alt åben ild er ikke tilladt. Der er særlige regler for anvendelse af grill, f-gas og andre gasser. Kontakt Kulturmødet for mere info

  • Høj musik, støj og larm skal være aftalt med Kulturmødet - af hensyn til programlægningen

  • Kun madleverandører, som har en samarbejdsaftale med Kulturmødet, må sælge mad og drikkevarer under Kulturmødet

  • Udlevering af smagsprøver eller drikkevarer i forbindelse med arrangementer skal være tidsbegrænset og konkret relateret til det enkelte event, og skal godkendes af Kulturmødet senest den 20. juni. Kontakt via cj@morsoe.dk

  • Der må ikke sælges merchandise og produkter uden forud indgået godkendelse af Kulturmødet, senest 1. august

  • Der er rundering af brandvagter om natten. Vi hæfter ikke for beskadigelse/tyveri. Værdifuldt udstyr bedes blive låst inde eller medtages

  • Kulturmødet er en festival med mange deltagere. Dvs. du kan forvente forstyrrelser fra andre scener og aktører, fx lyd og optrædener, da alle arealer er tæt på hinanden

for alle arrangører

Kulturmødets åbning er på Folkescenen torsdag den 22. august fra kl. 11.00 til kl. 12.00. Arrangementer på KulturPladsen må begynde fra kl. 12.00. Arrangementer på andre lokationer kan starte kl. 11.30.

Den officielle afslutningsdebat er på Folkescenen lørdag den 24. august fra 16.00 - 17.00. Alle arrangementer på andre scener skal være afsluttet kl. 17.

events under åbning og afslutning

God adfærd på Kulturmødet skal være med til at sikre den gode stemning på Kulturmødet. Alle gæster skal føle sig trygge både før, under og efter Kulturmødet. Der skal være plads til alle uanset køn, race, religion eller seksuel orientering.

Kulturmødet tolerer ikke grænseoverskridende eller diskriminerende adfærd. Som deltager på Kulturmødet har alle ansvar for egen adfærd og for at hjælpe med at skabe et rum, hvor der er plads til diversitet, forskellige grænser og hvor der er plads til alle.

Læs vores ordensreglement her

Ordensreglement

Opstilling af parasoller, bænkesæt, stole, cafeborde og lignende uden for de lejede arealer er ikke tilladt. Dette af hensyn til sikkerhed og publikumsflow. Husk derfor at ansøge om det fulde areal, som I ønsker at råde over.

Aktiviteter, som kan medfører lydgener for andre nærtliggende aktiviteter, skal aftales og koordineres med Kulturmødet på forhånd - af hensyn til øvrig programplanlægning.

brug af lejede arealer

Der er ingen adgang med køretøjer til området fra torsdag kl. 9.30 til lørdag kl. 17.15 uden forud indgået særaftale og kørselstilladelse.

Når I medbringer egne konstruktioner/telte/vogne skal det være aftalt med Kulturmødet (Simon Cens-Slot, scs@kulturmodet.dk, 60618576).

  • Egne telte og konstruktioner skal være certificeret eller have en gyldig byggetilladelse, skal være forsikret og opstillet sikkert under hensyntagen til belægningen, f.eks. ingen huller i asfalt, mm.

  • Hvis der kræves byggetilladelse skal der påregnes et gebyr.

  • Hvis din konstruktion/telt/vogn ikke er certificeret, skal du i god tid søge om en byggetilladelse hos Morsø Kommune via
    byggesag@morsoe.dk, tlf. 9970 7000

Indretning af scener, stande og boder samt opstilling skal være afsluttet onsdag den 21. august kl. 20.00

  • Udsmykning og finpudsning kan foretages torsdag den 22. august om morgenen, og skal være afsluttet senest kl. 10.30 inden gæsterne ankommer. 

  • Opsætning af plakater, skilte, beachflag, bannere, vejklæb/-bemaling el.lign. må ikke ske uden tilladelse fra Kulturmødet.

Som arrangør skal man rydde grundigt op efter sig. Læs mere under logistik for håndtering og sortering af affald.

Nedtagning må påbegyndes lørdag d. 24. august kl. 17.15. Dog gælder der særlige regler for nedtagning i området omkring Folkescenen, Musikværket og madområdet, hvor der skal søges kørselstilladelse før adgang.

Regler for opstilling af scener, stande og boder

Droneflyvning

Vi henviser til trafikstyrelsens hjemmeside for mere info om flyvning med droner på www.trafikstyrelsen.dk

Kulturmødet Mors kan ikke gøres ansvarlig for forhold forårsaget af strømnedbrud, vejrforhold, herunder kraftig vind, regn eller lignende, der medfører påbud om lukning af telte og scener.

Kulturmødet og Morsø Kommune kan ikke gøres ansvarlig for forhold, der ligger uden for Kulturmødets eller Morsø Kommunes rimelig kontrol samt afledte konsekvenser heraf herredømme; såsom trafikforhold, optøjer og demonstrationer, sikkerhedsmæssige henstillinger fra myndigheder, terror, krig, epidemier og pandemier.

Det er ikke muligt at få refunderet, hverken helt eller delvist, afholdte udgifter til fx arealleje, lyd- og lysudstyr og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af Kulturmødet Mors.

Force majeure